Undgå at dø: Sådan tæller du lynets afstand

16 bilmærker du må opkalde dit barn efter

Hvis du har en unge på vej og lidt for meget benzin i blodet, kan det faktisk kombineres. Hvor tosset det end måtte lyde, er der en lang række bilmærker, der er godkendt som fornavne i Danmark. Se dem lige her.


Er du glad for din bil? Altså sådan helt absurd glad for din bil? Og har din bedre halvdel givet dig lov til at bestemme barnets navn? Så kan du godt aflevere alle de navne-bøger, som biblioteket nu har rykket for et par gange.

På Ankestyrelsens hjemmeside findes nemlig et komplet register med godkendte fornavne til både drenge og piger, og her kan du selv tjekke, om du må opkalde dit kommende barn efter din firehjulede ven ude i indkørslen.

Der er selvfølgelig en risiko for, at din datter kommer til at bebrejde dig valget af navn, når hun vokser op og ikke nødvendigvis arver din passion for Dacia. Men bare fortæl hende, navnet blev givet i den bedste mening. Det er jo tanken, der tæller…

Kreative kombinationer

Du slipper desværre ikke afsted med navngivningen, hvis det er Jeep, Skoda eller Peugeot, du har forelsket dig i. Men for nogle af de ikke-godkendte bilnavne er der altså alternativer, hvis du virkelig insisterer.

Du må eksempelvis gerne navngive din søn ”Bimmer”. Det er da derhenad. Og nej, VW er heller ikke tilladt, men med fornavnet ”Folke” og ”Vagn” som mellemnavn vil din søn også være oplagt chef-potentiale hos den lokale VW-forhandler.

Nej, selvom du er glad for din orange Ford Mustang, må du ikke kalde dit barn “Ford”. Til gengæld er ”Milford” på listen over godkendte navne. En mulighed?

Her kan du se de godkendte bil-fornavne i Danmark.

Pigenavne Drengenavne
Alfa (og Romeo som mellemnavn) Aston (og Martin som mellemnavn)
Aston (og Martin som mellemnavn) Bentley
Dacia Daimler
Kia Jaguar
Lotus Morgan
Mercedes Renault
Mini Seat
Morgan
Nissan
Tesla

Heldigvis er Toyota ikke på listen. Ellers kunne jeg måske have været fristet – i et meget svagt øjeblik – til at opkalde min søn efter det japanske bilmærke efter min store oplevelse på Le Mans bag rattet på en Supra. Se video fra turen her: Lynhurtig godnathistorie: Dengang far kørte Le Mans

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undgå at dø: Sådan tæller du lynets afstand